Gå på opdagelse i vores store have, leg med de fritgående dyr og nyd atmosfæren
Hos Skelstrupgård bed and breakfast påd Lolland Falster, er dig og din familie tæt på både spændende og aktive oplevelser. Der er fx. mulighed for at tage en tur til Rødby havn og tage færgen over at handle i Puttgarden eller kører til én af de mange populære danske attraktioner som ligger her på Lolland.
MEN der er også masser spændende oplevelser at finde lige her på gården i Maribo. Vi er mest kendte for alle vores fritgående dyr.
Vi hylder den klassiske familieferie hvor man tager sig tid til hygge, leg og den friske luft. Børnene kan komme tæt på alle vores dyr; geder, gæs, får, høns, hund og katte. Hvis man vil vove sig kan man komme ind til dyrene (de er tamme) og ellers kan man stå på afstand og blot nyde synet. Alle vores høns render frit på gården, så bliv ikke overrasket hvis I møder en nysgerrig lille høne.
Der er også mulighed for indendørs hygge i vores fælles arealer eller i Jeres egen lejlighed; få kvalitetstid med brætspil, en god film eller andet.
Vores have har en dejlig lille “sø” hvor vores ande-familie hygger sig. Ellers har vi bålplads til fri afbenyttelse, rutchebane, trampoliner mm.
Derudover er vi særligt kendt for vores “hygge-kroge”, som vi har placeret rundt omkring på gårdens have-areal. Slå dig ned med en kop kaffe, lidt frokost og nyd naturen.